Posts Tagged ‘værdikuponer’

Få mere ud af nye abonnenter på dit nyhedsbrev

Wednesday, January 20th, 2010

welcome_matJeg har lige læst en artikel om et amerikansk rejsebureau, der havde øget værdien af deres nye nyhedsbrevsabonnenter markant, ved at lave en enkel velkomstprocedure for de nye “fans”.

At tage godt i mod kunder der siger ja til at modtage et ugentligt nyhedsbrev er jo helt åbenlyst en god ide, men det er alligevel de færreste der gør det. Jeg tror det fordi man løber ind i nogle tekniske og praktiske problemer, man ikke lige får sig taget tid til at løse når der er andre ting der presser på.

Derfor er det vigtigt

En kunde der tilmelder sig er begejstret for det du gør og de bliver formentligt aldrig mere motiverede for at købe end lige på dette tidspunkt. Udnyt det.

Lav en flot velkomstmail og giv kunderne et uimodståeligt velkomsttilbud, så de føler sig taget godt i mod (og du får flere ordrer).

Rejsebureau opnåede en konvertering på 31,4% på deres velkomstprocedure

Det er et flot resultat og det krævede kun 2 målrettede e-mails sendt på det rette tidspunkt. Context is king - det rigtige indhold på det rette tidspunkt.

To do:

  1. Få defineret din velkomstprocedure, f.eks:
    • En velkomstmail med en rabatkode med gratis fragt der sendes straks du modtager sign-up (betyder optimalt indenfor 2 minutter).
    • Endnu en mail som der sendes en uge senere. Gerne med aktuelt indhold f.eks. nyheder eller nye gode tilbud. Henvisnig til at deres rabatkupon på gratis fragt gælder i endnu 3 dage.
    • Herefter glider de ind i det almindelige mail flow.
  2. Få styr på de tekniske udfordringer.
    • Kan mit mail program håndtere udsendelsen, det vil sige automatisk udsende mails når “hændelsen” opstår - det der kaldes trigger mails?
    • Kan min shop automatisk overføre data til e-mail systemet?
    • Hvordan får jeg koblet systemerne sammen?
    • Kan dine nuværende systemer ikke løse opgaven, så giv mig ring og få et tip til hvilken retning du skal kigge i.
  3. Gør det!

Ha’ en rigtig god aften!

6 tips til brug af værdikuponer og gavekort

Monday, June 15th, 2009

Det er jo ikke gode ideer som vi mangler, når vi skal foreslå features til de kunder vi udvikler webshops for. En af dem vi dog altid holder fast i som en stærk funktionalitet når man har butik på nettet, er muligheden for at udstede gavekort og værdikuponer - eller tilgodesedler og rabatkuponer som de jo også kaldes.

Alle kender funktionerne fra den fysiske verden. På nettet foregår det på præcis samme måde, blot udsteder man koder der kan indtastes i shoppen og dermed får man fratrukket rabatten med det samme. Se illustrationen herunder som er fra TrendyBaby.

Her indtastes koden

På det første skærmbillede indtastes koden i kurven og i det efterfølgende kan man se responsen efter at have klikket indløs.

For kunderne altså enkelt og let forståeligt og for dig ingen manuel håndtering efterfølgende.

rabatten-trukket-fra

6 gode ideer

1. Brug det i din kundeservice

I stedet for at refundere penge til kunderne så tilbyd dem et tilgodebevis næste gang de returnerer eller har fået en defekt vare.

Kunderne er glade for den løsning og du har masser af fordele: Nemmere at administrere, du sparer gebyrer for overførsler, bedre likviditet og du sikrer kunderne kommer tilbage.

2. Førudsalg/ekstraudsalg/VIP udsalg/?

Har du kunder der skal forkæles lidt eller har du varer du gerne vil sælge med lidt rabat og gerne gøre det til udvalgte kunder - eller i hvert fald med et signal om at det er kun til udvalgte kunder - så kan det også gøres her. Rabatkoden kan begrænses til bestemte kunder eller bestemte varer.

3. Flyers og postkort (og visitkort)

Skal du på en messe eller blot vil bruge en søndag med at uddele flyers med en reklame for din shop, så kan du printe koderne på materialet og modtagerne kan så indløse rabatkuponerne i shoppen. Du kan selvfølgelig begrænse rabatkodens gyldighed til f.eks. 8 dage ligesom du kan bestemme om rabatten skal være 20% eller 20 kr og om fragten er omfattet af rabatten. En kode bag på visitkortet er også en sjov gimmick og den virker..

4. Tip en ven

Når kunderne lige har handlet i din shop, så giv dem mulighed for at tippe vennerne om dig. På det tidspunkt de har afsluttet ordren er de med garanti positive overfor dig og vi har en funktion der gør at de automatisk kan sende en mail med en rabatkupon til veninderne. Det kan være du vil tilbyde at veninderne får gratis fragt indenfor 1 uge?

5. Personale og venner af huset

En af de ting der ofte tager forholdsmæssigt meget tid at administrere er personalekøb,  venner og familie der skal have en ekstra god pris. Giv dem i stedet en rabatkode så de handler i shoppen lige som alle andre. Det har flere fordele: Du sparer (masser) af tid og du tvinger medarbejdere og venner gennem shoppen og kan få værdifuld feedback som dine kunder ikke giver.

6. e-mail marketing

Brug det i dine mails. At inkludere en rabatkode i dine e-mails er enkelt og nemt og du kan gøre den individuel for hver kunde. Du kan også bruge den samme til alle og opfordre dem til at vidersende til vennerne. En rabatkode skal jo ikke bruges hver gang, men hver eneste mail har brug for en god grund til at kunderne skal købe “nu” og en gang i mellem er det en rabatkode.

I CreatingSite har vi over nogle år udviklet denne funktion og det er end el af vores standardløsning, læs mere om CreatingSite her eller kontakt os for at se det “live” her.