Posts Tagged ‘nøgletal’

Har du selv tænkt over dine nøgletal?

Wednesday, March 3rd, 2010

Selvfølgelig har du det…..og vi er alligevel alle meget fokuserede på det samme tal, konverteringsprocenten.

Det ærgelige ved at fokusere på konverteringsprocenten er at du kun ser på 2% af de besøgende og ikke 100%. Måske kan den største stigning i de 2% komme fra at kigge på de 98%. En grundig analyse af hvad grunden til deres besøg var og om det var succesfuldt. Det var i hvert fald udgangspunktet i et interview med Avinash Kaushik, analyst hos Google og forfatter til Web Analytics 2.0. Hans favorit nøgletal var

andelen af succesfulde besøg på sitet.

For at øge konverteringsprocenten fra 2 til 3 skal man måske netop vide hvad de andre 98% laver på sitet og om den oplevelse kan gøres bedre. smiley-angry-256x256

Hvis de andre 98% ser således ud….

18% ville gerne se billeder af en bestemt vare, men der var ikke bagsidebilleder eller 360 graders billeder, så de købte ikke. Måske kunne du sælge til 1% af de 18% med bedre billedmateriale?

30% ville tjekke prisen og fortsatte tjekket på andre sites. Måske kunne en prisgaranti eller et prissammenligningsværktøj gøre at 1% stoppede pristjekket og købte hos dig?

19% skulle finde produkter og bede en anden bestille. Måske kan du lave en smart “Vidersend kurv” funktion der konverterer 1% af dem til ordrer der kommer senere?

31% shoppede rundt for at få inspiration. Ved at tilføje anmeldelser af produkter og af din shop samt gode tilbud til nye kunder, kan du måske sikre dig at 1% mere af denne gruppe kommer tilbage og køber.

50% stigning i din omsætning kan altså opnås ved bare at flytte 1% af de 98% der i dag ikke køber….tankevækkende.

Brug os til at lære mere om dem der ikke køber på dit site. Vi kan hjælpe med analysen, komme med forslag til forbedringer og følge projektet helt i mål.

Hvad tjener du på en ordre?

Friday, August 28th, 2009

Nøgletal i e-handel er noget andet end nøgletal i en detailbutik. Omkostningsstrukturen er markant forskellig og derfor skal man også måle anderledes for at få en viden, der kan omsættes til bedre resultater.

Den primære forskel er at man på nettet har en meget større del af sine omkostninger der er variable end i en butik. I yderste konsekvens har man måske slet ingen faste omkostninger. Det giver en anden væsentlig forskel, de fleste af de omkostninger man har aktiveres af at man få en ordre, det vil sige at der faktisk findes ordrer, der ikke er værd at tage i mod.

Det lyder enkelt og måske også som en selvfølge, men hvor mange kan sige at det gør de hver uge og ved præcist hvor god en ide sidste uges kampagne var? Er det nødvendigt for at vurdere resultaterne? Ja, det smarte er at man får nettoresultatet af en masse faktorer der spiller ind. F.eks. giver gratis fragt ofte flere ordrer, lavere gennemsnitsordre og færre fragtindtægter, IPO tallet kan give dig nettoresultatet af disse faktorer.

Sådan udregner du IPO

Indtjening Pr. Ordre udregnes ved at du tager ordrens omsætning ex. fragt, fratrækker moms, vareforbrug, emballage, pakkeløn, gns. returomkostning, portoudgift, fragtindtægt og øvrige indtægter. Du skal kende tallene for den specifikke ordre eller næstbedst en gennemsnitsbetragtning.

Sådan udregner vi IPO:

Klik “Dashboard” i menuen.

ipo-beregning1

I de nye shops vi leverer med CreatingSite hen over efteråret er der som standard et Dashboard der giver disse informationer. Målt på omsætningen i går, den sidste uge, sidste måned eller præcist den periode du ønsker. Vi har lavet en skabelon for de vigtigste nøgletal, så du hurtigt kan få en status og du kan agere på facts og ikke fornemmelse.

Næste blogpost handler om hvordan du forbedrer din IPO…