Posts Tagged ‘conversions’

Har du selv tænkt over dine nøgletal?

Wednesday, March 3rd, 2010

Selvfølgelig har du det…..og vi er alligevel alle meget fokuserede på det samme tal, konverteringsprocenten.

Det ærgelige ved at fokusere på konverteringsprocenten er at du kun ser på 2% af de besøgende og ikke 100%. Måske kan den største stigning i de 2% komme fra at kigge på de 98%. En grundig analyse af hvad grunden til deres besøg var og om det var succesfuldt. Det var i hvert fald udgangspunktet i et interview med Avinash Kaushik, analyst hos Google og forfatter til Web Analytics 2.0. Hans favorit nøgletal var

andelen af succesfulde besøg på sitet.

For at øge konverteringsprocenten fra 2 til 3 skal man måske netop vide hvad de andre 98% laver på sitet og om den oplevelse kan gøres bedre. smiley-angry-256x256

Hvis de andre 98% ser således ud….

18% ville gerne se billeder af en bestemt vare, men der var ikke bagsidebilleder eller 360 graders billeder, så de købte ikke. Måske kunne du sælge til 1% af de 18% med bedre billedmateriale?

30% ville tjekke prisen og fortsatte tjekket på andre sites. Måske kunne en prisgaranti eller et prissammenligningsværktøj gøre at 1% stoppede pristjekket og købte hos dig?

19% skulle finde produkter og bede en anden bestille. Måske kan du lave en smart “Vidersend kurv” funktion der konverterer 1% af dem til ordrer der kommer senere?

31% shoppede rundt for at få inspiration. Ved at tilføje anmeldelser af produkter og af din shop samt gode tilbud til nye kunder, kan du måske sikre dig at 1% mere af denne gruppe kommer tilbage og køber.

50% stigning i din omsætning kan altså opnås ved bare at flytte 1% af de 98% der i dag ikke køber….tankevækkende.

Brug os til at lære mere om dem der ikke køber på dit site. Vi kan hjælpe med analysen, komme med forslag til forbedringer og følge projektet helt i mål.

Pris er ikke den eneste parameter, men stadig det mest effektive

Tuesday, May 5th, 2009

…hvis du går efter hurtig omsætning.

Alle vil gerne arbejde efter en langsigtet strategi, men nogle gange skal man tænke kortsigtet for overhovedet at have brug for en langsigtet strategi. Sådan er det også - og måske specielt - på BtC markedet lige nu.

Marketing Sherpa har undersøgt hvilken taktik der var mest effektiv når der skulle generes salg. De har spurgt 1481 netbutikker primært i USA og svarerne fremgår herunder.

Ingen overraskelse, gode tilbud med et strejf af “slå til nu” har altid virket.

graph-marketing-tactics

Vi ville gerne….

92% af de adspurgte netbutikker vurderer altså at gode tilbud er den mest effektive måde at øge sit salg på. Vi vil alle gerne at god kundeservice, hurtig levering og godt sortiment er lige så vigtigt, men det er det ikke. Gode tilbud sælger og har altid gjort det - også under finanskriser.

Lidt mere om….

Produktanmeldelser; jeg var med til at indføre det på TrendyBaby i 2008. Det har helt igennem været positivt og alle bekymringer inden var uden grund. Både kunder og leverandører blev glade og både gode og dårlige anmeldelser sælger varer. Se et eksempel på en jævn anmeldelse som hjælper den næste kunde her. En andet og skræmmende argument er at brugerne har markant mere tillid til en dame fra Horsens de ikke kender, der fortæller at et produkt er fantastisk, end de har til dig som butiksindehaver, der anbefaler produktet.

Video af produkter; der er mange gode eksempler. De mest kendte er ASOS.com (As Seen On Screen, hvis du undrer dig over navnet), men også danske Skatepro viser på deres site hvordan man f.eks. kører på deres løbehjul. Video har to vigtige effekter, du ser produktet i brug og du bliver underholdt mens du shopper - og i følge undersøgelsen her virker det rigtigt godt på salget.

Loyalitetsprogrammer: Det er lidt mere kompliceret på nettet og faktisk har kun 23% af de adspurgte anvendt det. Tegningen til et godt loyalitetsprogram er nemt at lave, men det er betydeligt sværere at lave en ordentlig implementering. Teknisk er det halvtungt og det giver flere opgaver i  dagligdagen, som kommer på toppen af alle de andre ting man skal. Forudsætningen for succes er en god integration mellem shop og e-mail marketing system, så man kan skrive aktivt til sine kunder i stedet for at vente på de selv kommer ind på sitet - og tilmed skal igennem et login, før du kan genkende dem.

Indpakning og personlige hilsner: Der er mange der gør det godt her. Det er åbenlyst en god ide,  man træder i karakter overfor kunderne og leverer over forventning. Prøv det selv hos LirumLarumLeg.dk. Undersøgelsen viser dog også at det ikke flytter omsætning på samme niveau som de andre aktiviteter, på trods af at det kan være en dyr investering. Her arbejder man på den langsigtede loyalitet og trofasthed.

Jeg tror prioriteringen skal være

Skal du generere hurtig omsætning skal du altså finde varer ude på lageret der kan sælges til nedsat pris. Herefter vil jeg prioritere at få anmeldelser på sitet, hvis du ikke har det i forvejen. Efter det tror jeg at man skal indtænke et loyalitetsprogram i sin e-mail marketing strategi, teknisk lidt sværere, men vi har et par gode ideer til hvordan.