
blog.think-e.biz - iPhone
Smartphones har for alvor indtaget scenen og vi bruger mere og mere af vores tid på nettet gennem vores smartphones. Vi har selv oplevet hvordan en hel del opgaver efterhånden klares med en iPhone og helt uden den traditionelle computer når der skal handles på nettet, læses bøger, skrives e-mail og følge med på twitter, facebook, linked-in osv.
Men er dit website og din webshop klar til at modtage den voksende skare af kunder med smartphones? Vi har lige opgraderet vores blog til at kunne vises på iPhone, iPod Touch og Android, og vi synes selv resultatet er rigtig godt. Og vi vil da også godt fortælle hvor nemt det kan gøres på en blog som vores - tag selv et kig på WPtouch plugin for WordPress.
Vi er i fuld gang med at undersøge hvordan vi skal understøtte visning af vores webshops bygget på CreatingSite på de mobile enheder, og vi vil rigtig gerne høre fra dig hvis du har et projekt med en shop der skal ud på de små mobiler. Udviklingen sker lige nu og der er ingen tvivl om at denne platform har en stor fremtid foran sig!
Til inspiration har Gucci lavet en rigtig flot iPhone App og NET-A-PORTER er også på banen med en iPhone App hvor brugeren kan se shoppens vareudbud og handle. Rigtige gode eksempler på præsentation af indhold med brug af det nye medie.
Vi glæder os til at vise de første CreatingSite shops på mobilerne forhåbentlig sidst på vinteren eller til starten af foråret.

