…hvis du går efter hurtig omsætning.
Alle vil gerne arbejde efter en langsigtet strategi, men nogle gange skal man tænke kortsigtet for overhovedet at have brug for en langsigtet strategi. Sådan er det også - og måske specielt - på BtC markedet lige nu.
Marketing Sherpa har undersøgt hvilken taktik der var mest effektiv når der skulle generes salg. De har spurgt 1481 netbutikker primært i USA og svarerne fremgår herunder.
Ingen overraskelse, gode tilbud med et strejf af “slå til nu” har altid virket.

Vi ville gerne….
92% af de adspurgte netbutikker vurderer altså at gode tilbud er den mest effektive måde at øge sit salg på. Vi vil alle gerne at god kundeservice, hurtig levering og godt sortiment er lige så vigtigt, men det er det ikke. Gode tilbud sælger og har altid gjort det - også under finanskriser.
Lidt mere om….
Produktanmeldelser; jeg var med til at indføre det på TrendyBaby i 2008. Det har helt igennem været positivt og alle bekymringer inden var uden grund. Både kunder og leverandører blev glade og både gode og dårlige anmeldelser sælger varer. Se et eksempel på en jævn anmeldelse som hjælper den næste kunde her. En andet og skræmmende argument er at brugerne har markant mere tillid til en dame fra Horsens de ikke kender, der fortæller at et produkt er fantastisk, end de har til dig som butiksindehaver, der anbefaler produktet.
Video af produkter; der er mange gode eksempler. De mest kendte er ASOS.com (As Seen On Screen, hvis du undrer dig over navnet), men også danske Skatepro viser på deres site hvordan man f.eks. kører på deres løbehjul. Video har to vigtige effekter, du ser produktet i brug og du bliver underholdt mens du shopper - og i følge undersøgelsen her virker det rigtigt godt på salget.
Loyalitetsprogrammer: Det er lidt mere kompliceret på nettet og faktisk har kun 23% af de adspurgte anvendt det. Tegningen til et godt loyalitetsprogram er nemt at lave, men det er betydeligt sværere at lave en ordentlig implementering. Teknisk er det halvtungt og det giver flere opgaver i dagligdagen, som kommer på toppen af alle de andre ting man skal. Forudsætningen for succes er en god integration mellem shop og e-mail marketing system, så man kan skrive aktivt til sine kunder i stedet for at vente på de selv kommer ind på sitet - og tilmed skal igennem et login, før du kan genkende dem.
Indpakning og personlige hilsner: Der er mange der gør det godt her. Det er åbenlyst en god ide, man træder i karakter overfor kunderne og leverer over forventning. Prøv det selv hos LirumLarumLeg.dk. Undersøgelsen viser dog også at det ikke flytter omsætning på samme niveau som de andre aktiviteter, på trods af at det kan være en dyr investering. Her arbejder man på den langsigtede loyalitet og trofasthed.
Jeg tror prioriteringen skal være
Skal du generere hurtig omsætning skal du altså finde varer ude på lageret der kan sælges til nedsat pris. Herefter vil jeg prioritere at få anmeldelser på sitet, hvis du ikke har det i forvejen. Efter det tror jeg at man skal indtænke et loyalitetsprogram i sin e-mail marketing strategi, teknisk lidt sværere, men vi har et par gode ideer til hvordan.
Tags: anmeldelser, conversions, e-handel, konvertering, reviews, tilbud, trendybaby, video